Vandreture

Alt efter årstiden er der flere muligheder for vandreture i området. Der er ingen officielle vandreruter i området, som er uden stier og veje.

Vi kan lave dagsvandreture i området, hvor vi går omkring i den polare skov og studerer skoven og områdets særlige karakter. 

Godt 6 km. (i fugleflugtslinie) fra hytterne, ligger den nærmeste lidt højere top nemlig Rautusakaara som er ca. 640 meter højt. 6 km. lyder ikke af meget, men turen til toppen er, som mange andre ture heroppe, ikke så ligetil. En lang vandring over myr og igennem tæt skov venter, inden man kan nyde den fantastiske udsigt fra toppen. Det er naturligvis muligt at tage telt med på turene så man kan overnatte og måske selv fange fisken til aftensmaden.

Når der ligger sne er dagsture med snesko eller fjeldski en fantastisk måde at komme omkring. Det er ikke altid let, men en fantastisk oplevelse.