Samernes land
Samiske folk lever i 4 lande, Sverige, Norge, Finland og Rusland. Dette store område kaldes samlet for Sápmi. Sápmi dækker et kæmpe areal. Fra den russiske Kolahalvø i øst til dalarne i syd.
Sápmi er ikke kun området, det dækker både landskabet og den oprindelige befolkning - tingene hænger sammen.
Det samiske sprog har adskillige forskellige former og varianter, og jo længere nordpå man kommer jo mere samisk ses og høres. Når man er nord for polarcirklen står byskilte og andre informationer som regel både på Svensk, Samisk og Finsk.
Igennem mange år har der foregået en diskrimination af samere, og deres sprog har været mere eller mindre forbudt igennem flere omgange. Derfor er det langt fra alle samere der taler samisk.
En rigtig god bog på dansk der fortæller om landskabet, den samiske kultur og ikke mindst udfordringerne ved at være same i et moderne Sverige, er bogserien "Ulvens blik" af Jonna Odgaard. Efter min mening er det fantastiske bøger som både er spændende og belærende. På linket herunder kan du læse mere om bøgerne.
Herunder finder du to link til hjemmesider der med udgangspunkt i den samiske verden, virkelig kommer i dybden med emnet. Jo mere man ved om lapland, samere, dyreliv og kultur når man ankommer til lapland, jo bedre og mere spændende bliver turen til dette fantastiske område.
OFELAS er en af vores professionelle samarbejdspartnere. Det er et samisk firma der udover at drive en traditionel samedrift, med rener, fiskeri og kødsalg har slået sig mere og mere på turisme. Og de er gode til det! OFELAS arrangerer rideture på islandske heste, snescooter kørsel, kørsel med rentrukket kane og MEGET mere.
Så hvis du har lyst til at opleve mere om det samiske samfund, levevis og traditioner er dette det helt rigtige sted at starte. Hvis du vil se mere skal du gå ind på deres hjemmeside(link nedenunder) og læse mere om de mange aktiviteter de tilbyder. Hvis du bestiller ture med længere varighed(2+ dage) vil du i de fleste tilfælde kunne opnå 5 % rabat ved at få os til at bestille turen for dig.