Hytterne

Bækken udenfor gæstehytten - drikkevandsforsyningen
Bækken udenfor gæstehytten - drikkevandsforsyningen

Vi ejer et stykke skov og her ligger vores to hytter. Begge er bygget af den tidligere ejer og naturligvis lavet i tømmer fra de træer der stod der hvor hytterne nu ligger. Hytterne er bygget ved hjælp af tid, håndkraft, motorsav og et primitivt savværk/plankeskærer. Den ene hytte er bygget i 1972 og den anden i 1984. Begge hytter er primitive men yderst afprøvede og solide. Den gamle hytte er vores "base" og 100 meter fra den ligger den nyere hytte som er gæstehytten. Gæstehytten er bygget i solidt meget lokalt fyrretræ og fremstår meget rustik og passer perfekt ind i omgivelserne. Hytten har et rum med gasblus, brændeovn og to senge. Rummet måler omkring 4 x 4 meter. Hytten er forsynet med et simpelt solcelleanlæg med batteri som leverer strøm til mindre forbrug som opladning af telefon, radio eller en enkelt lampe.

Udenfor er der et das og 25 meter fra hytten løber den 6-10 meter brede bæk der leverer det dejligste friske drikkevand. Små 100 meter fra gæstehytten ligger den gamle hytte, som Thomas bor i når han er deropppe, og sauna. Saunaen er brændefyret og kan benyttes som det passer jer. I saunaen er der en vandbeholder så det er muligt at varme badevand og man kan tage et dejligt brusebad via en lille opladelig håndbruser. Alternativt kan man hoppe i bækken som løber lige udenfor saunaen. I bækken bliver vandet aldrig over 10 gr... Lige udenfor saunaen danner bækken en "pool" med masser af dybde til at bade eller svømme sig en tur i den friske strøm. Brinkerne på bækken er ret stejle, og der er ingen egentlig strand. Derfor kan det være en god ide at man bærer redningsvest når man er i nærheden af bækken. Strømmen er dog ikke stærkere end at man altid kan komme ind til kanten.

Her er det hyggelige "toilet" ved gæstehytten
Her er det hyggelige "toilet" ved gæstehytten
Badetur ved saunaen
Badetur ved saunaen
Saunaen fungerer perfekt både sommer og vinter.
Saunaen fungerer perfekt både sommer og vinter.
Den ældste hytte fra 1972. Måler ca. 2,5x8 meter.
Den ældste hytte fra 1972. Måler ca. 2,5x8 meter.
Bækken set fra saunaen
Bækken set fra saunaen